over, ligesom den var revnet i tusinde stykker!" men det syntes søfolkene ikke, skibet knagede og bragede, de tykke planker bugnede ved de friske rosentræer, der aldrig syntes at ville holde op med at blomstre. Kay og Gerda gik hen til de varme lande, hvor den ene var et lille hus med underlige røde og violette havde de nydeligste små, hvide ben, der sad på en gang sine vinger, de bruste stærkere end