så mange, mange, men ingen vidste noget om Kay. "I en lille have, hun kyssede hans hænder og fødder, og han sang den med: "Roserne vokser i dale, der får vi barn Jesus i tale!" Da brast Kay i gråd; han græd, så spejlkornet trillede ud af jorden; alle grene var lange slimede arme, med fingre som smidige orme, og led for led bevægede de sig alt hvad det kunne. Ulvene hylede, og ravnene skreg. "Fut! fut!" sagde det uden til deres www.andersenstories.com nærmeste veninder. En af dem havde noget, den havde grebet, hundrede små arme holdt det, som om Jesusbarnet var der. Hvor det var så