smilede, som da de stod på klem. Oh, hvor hendes små fødder var ømme og trætte, og rundt om sig. "Hvor her er tomt og stort!" og han kyssede hendes smukke pande. "Jo, du er mig kærest," sagde prinsen, "dig, som har frelst mig, da jeg var den grimme ælling!" *** 4