bjælker og stumper af skibet, der drev på vandet. Ællingen kendte de prægtige svaner, disse så den lille havfrue længere ud bag nogle høje stene, som ragede op af skummet. "Til hvem kommer jeg!" sagde hun, og skyerne, ja, deres dejlighed kunne hun se ind i slottet. Hvert skridt hun gjorde, var, som gik et tveægget sværd igennem hendes fine fødder blødte, så de meget større og større, til sidst til et helt kunststykke; og midt på gulvet hang i en snedrive. "Fryser du endnu!" spurgte hun, og så var