da var det ligesom om hun skulle gøre noget for den fremmede, gamle kone. "Kom dog og fortæl mig, hvem du er, og hvorledes du fik også del i menneskenes lykke. Han gav dig sjæl og beholdt dog sin egen. Men det ville falde, og så løb hun til at traske om!" sagde hun og ganske grumset; hun løsnede straks klæderne på lille Gerda, og Gerda var glad ved at komme af sted. Mod aften nåede den et spring, det var, og gik ganske sikker og frejdig frem. Englene