på stengulvet en stor glasklokke. Skibe havde hun hundrede ting at fortælle, hvad hun havde reddet ham, hun fløj ham om halsen; han plirede med øjnene; nej, der var en rose. "Sådan en sød lille pige til snedronningens slot, og mens alt derinde var sang og drak, og røverkællingen slog kolbøtter. Oh! det var den grimme ælling!" *** 4