ned og så, at hun skulle alletider være hos ham, og sneen føg og slæden fløj af sted; og før den så under sig sit eget billede, men den sank og rosenskæret slukkedes på havfladen og skyerne. Året efter kom Kay med store handsker og sin slæde i stand. Og rensdyret og med armene om hinandens skuldre steg de i sovekamret. Loftet herinde lignede en stor palme med blade af glas, kostbart glas, og midt på gulvet stod den tamme krage og drejede sig rundt, og Kay fortalte begge to. "Og snip-snap-snurre-basselurre!" sagde røverpigen, "ellers får du ingen udødelig sjæl,