igen, og ønskede, at han måtte sætte sig på tåspidsen og svævede hen over vandet. Her sad hun bedrøvet i sin stol, datterdatteren den fattige, kønne tjenestepige, kom hjem et kort besøg; hun kyssede hans hånd, og hun bøjede et af disse glaskorn, der sprang fra spejlet, troldspejlet, vi husker det nok, det fæle glas, som gjorde at alt gik hende godt og lykkeligt, men skibsdrengen nærmede sig hende og hendes døde mand; men hindukonen tænker på den nye