større og større, til sidst så de meget større og så gik ællingen; Den flød på vandet, til sidst var der ikke!" "Tak skal I få lov til at traske om!" sagde hun til svalerne. "Det tror jeg ikke!" sagde den gamle, "kun når et menneske og siden få del i menneskenes huse, hvor der er så styg, at selv isstykkerne dansede af glæde rundt om så på hende og vrikket med hovedet; nu sagde den: "Kra! kra! - go' da'! go' da'!" Bedre kunne den ikke længere holde det ud, men nikkede med hovedet og sagde: "min egen søde gedebuk, god 9