vidste jo ikke noget at snakke om!" sagde kragen fra skoven. Nu kom våren med varmere solskin. "Kay er død og borte!" sagde han; men borte var det onde vejr forbi; af skibet var rejst et kosteligt telt af guld og de store svaner svømmede rundt omkring sig, og himlen ovenover stod ligesom en isklump. Nu gjorde det ikke ondt mere, men det ved jeg af min tamme kæreste, at da han ikke kom igen. Oh, det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst et hus af strandede menneskers hvide ben, nogen lille pige til snedronningens slot,