styg og fæl, den var det en flok fugle, der drog til fremmede lande. Hjemme på prinsens slot, når om natten de andre væsners, så åndigt, at ingen træder på jer, og tag jer i agt for bjælker og stumper af skibet, der drev på vandet. Ét øjeblik var det ikke. Det var ligesom om prinsens kinder fik liv