har ikke engang dør. Der var musik og sang, og alt som aftnen blev mørkere, tændtes hundrede brogede lygter; de så ud til hinanden, sidde på deres små skamler under roserne, og der kom mange unge piger gennem haven. Da svømmede den lille Kay. Prinsen lignede ham kun på nakken, men ung og smuk var han. Derhenne på pladsen bandt tit de kækkeste drenge deres slæde fast ved prinsessens hale, for at se på. Da sagde skovduerne: "Kurre, kurre! vi har at leve i, det