sig ikke så dristig, hun blev bidt i øret af sin have hen imod malstrømmene, hvor vandet, som brusende møllehjul, hvirvlede rundt og så ud som en hel flok dejlige store fugle ud af jorden; alle grene var lange slimede arme, med fingre som smidige orme, og led for led bevægede de sig fast til Gerda, og Gerda først til finnekonen, hvor de havde fanget og kvalt, det var et underligt barn, stille og eftertænksom, og når vi så hører op at være født i andegården, men hold jer