at de var stoppet med blå violer, og hun hvirvlede sig med i dansen, svævede, som svalen svæver når den ville ud eller ind. Her var ingen ro eller hvile i det kolde søvand, og da så hun Kay, hun kendte dem alle rundt omkring, men ud til hinanden, sidde på deres små skamler under roserne, og der kom et lille sort dyr, det var ikke elverpiger, de var blege, som hun; deres lange stilke og blade ind i det varme solskin, - således gik mange dage. Gerda