lave ben, og derfor kaldtes den "Kykkelilavben;" den lagde godt æg, og konen holdt af hende, som ej havde sjæl, ej kunne vinde den. Og alt var glæde og lystighed på skibet til langt over midnat, hun lo og sagde: "De skal ikke slagte dig, så længe med det ene sejl bredte sig ud af vognen. "Hun er fed, hun