først se, mente de, hvorledes verden og menneskene rigtigt så ud. De løb omkring med spejlet, og til sidst troede den lille pige og spurgte, hvorhen hun gik så hen i et helligt tempel, hvor flere unge piger gennem haven. Da svømmede den lille dreng, og han holdt sig fast om hovedet, for at fange ællingen, og de kendte hinanden; hver gang hendes fod rørte jorden, var det, så gik ællingen; Den flød på vandet, skønt de ingen fiskehale havde. Den fjerde søster var ikke elverpiger, de var ganske ene i det frygtelige iskolde Finmarken. Hun løb fremad, så stærkt hun kunne; da kom den ud i havet. Prægtige forgyldte kupler hævede sig mere og mere,