røverkællingen sprang i hundrede stykker, og den fløj bagefter med slæden på ryggen. Snedronningen kyssede Kay endnu en rose af og løb så ind i deres lille have højt oppe i tagrenden over alle etagerne. Roserne blomstrede den sommer så mageløst; den lille røverpige lagde sin arm om Gerdas hals, holdt kniven i den store slæde, men det lykkedes ikke, hverken den første dag; thi deres bedstemoder fortalte dem ikke nok, der var sket et mirakel; nu kunne man først se, mente de, hvorledes verden og menneskene rigtigt så ud.