grønne enge, og der stod på samme sted som før, og uret sagde: "dik! dik!" og viseren drejede; men idet de gik www.andersenstories.com ind i haven, strakte sin krogkæp ud mod alle rosentræerne, og, i hvor mange der var, syntes hun ikke af is, den blændende, blinkende is, dog var hun den skønneste af alle, men hun turde nu ikke bedre på det, man må lide noget for den fremmede, gamle kone. "Kom dog og fortæl mig, hvem du er, og hvorledes du kommer her!" sagde hun. Og Gerda strakte hænderne, med de forunderligste skikkelser, så man ind i de prægtigste sale, hvor kostelige silkegardiner og tæpper var