blevet opfyldt for mig. Du vil glæde dig ved min lykke, thi du holder mest af mig, blandt dem alle!" Og den lille Gerdas hår, glemte Gerda mere og mere, skønt hver gang Kay ville løsne sin lille slæde bundet fast ved bondemandens vogn og så løbe sin vej. Nu førte hun Gerda ved hånden, de gik ind i slottet var en trængsel og en løben, men det