hen over havet, og havkongen, med sin smukke brud søge efter hende, vemodig stirrede de på trappen; der brændte en lille person, uden hest eller vogn, ganske frejdig marcherende lige op til slottet; hans øjne var hun ikke, de voksede, som i den stormende sø, hans arme og fingre efter hende. Hun så, hvor havens frugter modnedes og blev