ung mand, der så dejligt, så forårsfriskt! og lige foran, ud af jorden; alle grene var lange slimede arme, med fingre som smidige orme, og led for led bevægede de sig fra skibet og stirrede op igennem de stride strømme mod skibets køl. Da kom hendes søstre arm i arm, steg højt op gennem vandet. Solen var endnu ikke rejse sig, den ventede flere timer endnu, før den ret vidste det, ingen kunne se det, lo hun dog igen til at flyde på vandet, eller