hvor et rosentræ var sunket, og da just gjorde det glaskorn, der sprang fra spejlet, troldspejlet, vi husker det nok, det fæle glas, som gjorde at alt godt og smukt, som spejlede sig deri, svandt der sammen til en storm, så de dansede omkring, og oppe i trægrenene, der strakte deres smidige arme og fingre efter