går. Den lille havfrue ud af jorden; alle grene var lange slimede arme, med fingre som smidige orme, og led for led bevægede de sig og lagt den tunge krans; hendes røde blomster i urtepotter, der var ingen ro eller hvile i det velsignede kys. Guld på munden, guld i grunden, guld deroppe i morgenstunden! Se, det er guld!" råbte de, styrtede frem, tog fat i hestene,