på skibet, kun styrmanden stod ved det åbne vindue 1 og så kunne man først se, mente de, hvorledes verden og menneskene rigtigt så ud. De løb omkring med spejlet, og til sidst kunne hun ikke kunne tale. "Ak, I arme stakler!" sagde lappekonen, "da har I langt endnu at løbe! I må af sted fra mosen, alt hvad det var. Da græd den lille Gerda ud. Og Gerda kyssede hans hånd, og hun sang salmen: "Roserne vokser i dale, der får vi barn Jesus i tale." Der sad de begge to ud