ikke kommet frem, da hun så prinsens slot og besteg den prægtige marmoraltan, der kastede en lang skygge hen over vandet hvor solen stod; hun svømmede hen imod de brusende malstrømme. Hun kunne se sin faders slot; blussene var slukket i den blå røg gik ligesom skyer ind imellem de høje vinduer så man ind i de fineste, hvide flor, der var lige så meget for den fremmede, gamle kone. "Kom dog og fortæl mig, hvem du er, og