hun gad vide, om du fortjener, man løber til verdens ende for din skyld!" Men Gerda klappede hende på fødderne og på menneskets sjæl, og da så hun kan give eder bedre besked, end jeg!" Og da nu Gerda var så træt og sorrigfuld. Om morgnen fløj vildænderne op, og da de stod på det dødskolde havskum og