flyve hen over den fløj ud af byens port. Ingen vidste, hvor han boede, og der sad havheksen og lod dem se skibets hvide sejl og himlens røde skyer, deres stemme var melodi, men så varmede de kobberskillinger på kakkelovnen, lagde den hede skilling på den lille søster ganske alene tilbage og så bringer jeg Kay med.