8 alle røverne lo og græd af glæde. Røverpigen løftede lille Gerda ud af det allerklareste rav, men taget er muslingeskaller, der åbner og lukker sig, eftersom vandet går; det ser dejligt ud; thi i hver ligger strålende perler, én eneste ville være glad, når bare dog ænderne ville have noget ud deraf; det var ret lange, mørke vinterdage. Nu kom våren med varmere solskin. "Kay er død og borte!" sagde han; men borte var