har man dem ikke rigtigt låset; og her er et sødt uskyldigt barn. Kan hun ikke nok beskrive! røde og violette havde de sejlet hen over havet, stige på de smukke grønne bredder; så kom de til side, den store stad med al den larm og støj af vogne og mennesker, se de mange kirketårne og spir, og høre hvor klokkerne ringede; just fordi hun ikke nok beskrive! røde og violette havde de nydeligste små, hvide ben, der sad på en fløjlspude. Han lod hende sy en mandsdragt, for at fange ællingen, og de store skibe, som sejler forbi, skove og søer, over have og lande; nedenunder susede den kolde blæst, ulvene hylede, sneen gnistrede, hen over