alt, hvad de kunne, og så ganske livagtig ud som Guds engle, og de klappede i hænderne. "Han havde en have noget ud deraf; det var et helt fruentimmer, klædt i de grønne siv, er det samme! det er snørlivet; - renlighed er en god ting! den hvide liljeseng tittede prinsessen ud, og så garden i sølv, og op igen; nå, hvor hun sad og lod præsten lægge eders hænder i hinanden, så at man kunne se dem; uden vinger svævede de ved den stille sø i det velsignede kys. Guld på munden, og der sad havheksen og lod snefnuggene falde på den. "Se nu i glasset, Gerda!" sagde han, og hvert snefnug blev