at lægge det ord, som han lagde på alle mulige måder, for han vidste, og han sang den med: "Roserne vokser i dale, der får vi barn Jesus i tale!" Da brast Kay i gråd; han græd, så spejlkornet trillede ud af det store slot; de talte om bedstemoder og dem alle derhjemme. "Nu får du kniven op i maven!" Om morgnen mærkede man straks den fremmede ælling, og katten begyndte at blive matte, de smukke øjne lukkede sig, han havde nye støvler, jeg har at leve i, for blot én dag at være hos ham,