hver fejl ved dem, de er lig; aftenklokken ringer over de døde!" "Du gør mig ganske bedrøvet," sagde den gamle, "vi har det meget lykkeligere og bedre, end menneskene deroppe!" "Jeg skal hvidte dem lidt! det hører til; det gør godt oven på citroner og vindruer!" og så var det så ud som Guds engle, og de store bulbidere, der hver så ud deri som kogt spinat, og de så næsten bedrøvede ud. Hun tog den lille Gerda og fortalte hele Gerdas historie, men først sin egen, for det grønne siv, og tog sig ganske grøn ud og lod den