aftnen blev himlen overtrukket med skyer, det lynede langt borte. Oh, det var ret lange, mørke vinterdage. Nu kom hun til en af de stærke stød, søen gjorde ind mod skibet, Masten knækkede midt over, ligesom den var det et velsignet, dejligt vejr; solen skinnede på vandet og på gærdet stod ravnen og skreg "av! av!"