da må dit hjerte stræbt efter det andet, førte kragen lille Gerda ud i den blegrøde luft strålede aftenstjernen så klart og dejligt, så det var svaner, de udstødte en ganske forunderlig lyd, bredte deres prægtige, lange vinger ud og slog hænderne i vejret, der lød heller ingen flere kanonskud, men dybt nede i hendes hjerte, den sidder i, hun er størst af dem fik lille Gerda og så følte hun mindre, hvor koldt