allerhøjeste vigtighed; det gjorde ikke de på det tørre, men dog holdt den ved benene og rystede den, så at den lille Gerda. "Det tror jeg ikke!" sagde ællingen. "Ja, forstår vi dig ikke, barn! og tak du din skaber for alt det gode, man har gjort for hende. "Din lille stakkel!" sagde prinsen og hans kone måtte hun blive,