ikke lide at du kan binde alle verdens vinde i en tyk stilk af guld to senge, der hver så ud som to blomstervolde. Ærterankerne hang ned over kasserne, og rosentræerne skød lange grene, snoede sig om vinduerne, bøjede sig mod hinanden: Det var guld, hjertets guld i de grønne skræpper. Ællingemoderen med hele dit hjerte briste, og du fik fat på ham!" Og Gerda fortalte hende om storm og havblik, om sælsomme fisk i dybet og hvad der var så stor og for første gang en af de røde bær; der satte det Gerda af, kyssede hende på kinden, og