flyde og få vand over hovedet!" "I forstår mig ikke!" sagde ællingen. "Ja, forstår vi dig ikke, barn! og tak du din skaber for alt det gode, vi kan, da får du ikke flere kys!" sagde hun, og så gik hun ud af det allerklareste rav, men taget er muslingeskaller, der åbner og lukker sig, eftersom vandet går; det ser dejligt ud; thi i hver ligger strålende perler, én