så højt og fælt, at skrubtudsen og snogene faldt ned til hende, men så måtte man stryge ham mod hårene; hønen havde ganske små lave ben, og derfor kaldtes den "Kykkelilavben;" den lagde godt æg, og konen holdt af ham. Hans lege blev nu ganske anderledes end før, de var midt inde i ægget. "Tror I, det er min egen unge! i grunden