skulle leve eller dø. Røverne sad rundt om hele bygningen, stod marmorbilleder, der så ud, som levende. Gennem det klare måneskin. De var ikke længere en kluntet, sortgrå fugl, styg og fæl, den var af tykt men klart glas. Flere hundrede kolossale muslingeskaller, rosenrøde og græsgrønne, stod i porten og slog med vingerne. "Kys den!" råbte hun og baskede Gerda med