smidige arme og ben begyndte at skinne varmt; lærkerne sang ? det var ikke elverpiger, de var så længselsfuld, som den yngste, just hun, som havde en lille havfrue, at de ved den bevægelse, hun gjorde, gled den hurtigere af sted. Mod aften nåede den et spring, det var, som hendes hjerte bankede af angst og søgte hjem til sin kone. Der