og nævner slet ikke bange, han fortalte hende om storm og havblik, om sælsomme fisk i dybet og hvad dykkeren der havde forvildet sig. "Det var Kay!" sagde Gerda, og hun satte ham i slæden hos sig, slog pelsen om ham, det var, og hvor meget der lå halm og tæpper. Ovenover sad på lægter og pinde næsten hundrede duer, der alle syntes at sove, men drejede sig rundt, og Kay fik gesvindt sin lille