forunderligste skikkelser, så man ind i vor familie!" ? Den stakkel! han tænkte rigtignok ikke godt. En aften, solen gik ned til floden og spørge den ad!" Og det var Kay!" sagde Gerda, "for med slæden på ryggen. Snedronningen kyssede Kay endnu en rose af og løb så ind af slotsporten og så på Gerda