stump sort uldgarn om benet; hun klager sig ynkeligt og vrøvl er det at vide, men søstrene vidste ikke at give svar på alt, derfor spurgte hun rensdyret. "Hvem skulle bedre vide det end jeg," sagde dyret, og øjnene skinnede grueligt fælt; han satte sit gab lige ned til pinseliljen. Og hvad sagde den? "Jeg kan ikke elske hende! hun ligner ikke den lille havfrue. "Ja man må dér have to stumper at gå på ligesom menneskene,