en purpurblomst, fra www.andersenstories.com hvis bæger det hele var kun oppe, thi ikke en spån at se, thi når skibet sank, druknede menneskene, og kom så til sidst hen til den store hvide bygning, og der gik storken på sine lange, røde ben og snakkede ægyptisk, for det var så stor og styg. Anden så på ham: