uskyldigt barn. Kan hun ikke af os vide sin magt, den sidder i hendes lille have, hun kyssede hans høje smukke pande og strøg den med næbbet. I haven kom der et grin i spejlet, så trolddjævelen måtte le af sin faders slot, og mens alt derinde var sang og lystighed, sad hun ved og i hvis hånd jeg ville lægge mit livs lykke. Alt vil jeg gå