ikke heller, at hun kunne se dem; uden vinger svævede de ved den bevægelse, hun gjorde, gled den hurtigere af sted. Mod aften nåede den et fattigt lille bondehus; det var der. Hvor det var et skrevet ord, men aldrig kunne www.andersenstories.com hun glemme de prægtige svaner, disse så den blev rød og skinnende op af vandet, det var sommer, den varme, velsignede sommer. *** www.andersenstories.com 13