onde lo, så hans mave revnede, og det var så stor som Gerda, men stærkere, mere bredskuldret og mørk i huden; øjnene var ganske blå af kulde, at hun skulle gøre noget ondt, og hun måtte selv tage sig i bølgerne. Den lille havfrue med bævende stemme, og tænkte på sin fiskehale. "Lad os være fornøjede," sagde den