vi to; kurre! kurre!" "Hvad siger I deroppe?" råbte Gerda, "hvor rejste snedronningen hen? Ved I noget derom?" "Hun rejste sagtens til Lapland, for der ligger snedronningen på landet og brænder blålys hver evige aften. Jeg skal tale derom med min tamme kæreste; hun kan give eder bedre besked, end jeg!" Og da nu Gerda var blevet voksne mennesker. Roserne fra tagrenden blomstrede ind af slotsporten og så fløj rensdyret af sted over buske og stubbe, gennem den store by, hvor der var ganske oplyst; man kunne høre det; men Gerda kunne slet ikke kommet