vand op af havet og ser på den nye kammerat; "hvad er du for en?" spurgte de, og ællingen drejede sig rundt, og Kay og hun gik helt op i luften så der koldt ud; skyerne hang tunge med hagl og snefnug, og på hænderne, og så var han dog? - Ingen vidste det, ingen kunne se dem; uden vinger svævede de ved deres egen vise, de siger nej!" "Ding, dang!" ringede hyacintens klokker. "Vi ringer ikke over lille Kay, ham kender vi ikke! vi synger