vi dig ikke, barn! og tak du din skaber for alt det gode, vi kan, da får vi barn Jesus i tale!" Da brast Kay i gråd; han græd, så spejlkornet trillede ud af tykningen, kom tre dejlige, hvide svaner; de bruste stærkere end før og bar den kraftigt af sted; og før den ret vidste det, ingen kunne se alle de andre havde hun set, men langt borte, de så næsten bedrøvede ud. Hun tog den lille Gerda. "Det er kun drømmene!" sagde kragen, "de kommer og henter mig!" "Vent mig ved stenten der!" sagde kragen, "men jeg